“K- ærlighed er svaret. Uanset spørgsmålet.”

Oplever I, at energien er stagneret i jeres forhold?  
Er I trætte af altid at ryge ind i de samme uhensigtsmæssige rollemønstre?  
Har kærligheden og seksualiteten veget pladsen for pligter, praktik og skænderier?
Længes i efter at mærke den livskraft, der ligger i det levende, bevidste parforhold?

Måske er det noget helt tredje, der foregår hos jer. Uanset hvad I kommer med, er I velkomne!

 Ligesom vi med jævne mellemrum går til tandlægen, får sendt vores bil til eftersyn og geninstallerer vores computer, så er det ligeledes hensigtsmæssigt engang imellem at rette opmærksomheden mod dynamikken i vores parforhold. Den måde, vi indgår i vores nærmeste relationer, afspejler nemlig i høj grad vores dybeste tilknytningsmønstre, som har virket igennem vores opvækst, men som ofte senere spænder ben for, at vi kan vokse og udvikle os mod et dybere og mere tilfredsstillende parforhold. En del af det, der mange gange går galt mellem par, er, at vi glemmer at lytte til hinanden, idet vi tolker den andens ord og ageren ud fra fortidens erfaringer. Noglegange er vi vokset så meget sammen, at vi ikke længere kan udfolde os frit til glæde og inspiration for hinanden.

I parterapi skabes et trygt rum, hvor I med hjælp fra en tredje part kan begynde at blive bevidste om og bryde nogle af de destruktive mønstre, der udspiller sig imellem jer. Her får I mulighed for, på en konstruktiv måde, at udtrykke og arbejde med de dybere følelser, der ligger under enhver konflikt og derigennem finde ind til kærligheden. Nogle gange er den kærligste handling, vi kan foretage os, at sætte den anden fri. Min rolle i terapien vil være at støtte jer til at finde tilbage til hjertet for derigennem at få kontakt til den dybere, indre sandhed, hvad end den måtte være.

 

Et parterapi forløb kan blandt andet handle om:

  • At finde tilbage til kærligheden og gnisten i en travl hverdag.

  • At blive bevidst om og bryde med destruktive rollemønstre.

  • At lære at kommunikere kærligt og konstruktivt.

  • At blive bevidst om sit eget og sin partners kærligheds sprog.

  • At lære at lytte til og anderkende hinandens dybeste intentioner.

  • At støtte hinanden i den dybe selvudvikling, et levende parforhold medfører.

  • At blive skilt på en kærlig, konstruktiv måde – for alle parter.

  • At heale og komme igennem kriser som for eksempel utroskab.

 

Praktisk info:

En session varer normalt 90 minutter og koster 1995 kr - 1595 kr for studerende.

Betaling foregår før eller efter sessionen på reg. 7854 konto. 1287138 eller Mobilepay. Skriv gerne navn udfor. 

Alle sessioner foregår på Frederiksberg eller online via. Jitsi Meet.

Book jeres session på tlf. 23741331 eller info@soffiahakademiet.dk

I er altid velkommen til at skrive eller ringe til mig, hvis I er i tvivl om noget.