“Hemmeligheden bag lykke er frihed og hemmeligheden bag frihed er mod. Modet til at være den du virkelig er - dit sande selv”

Ingen går igennem livet uden smerte. Smerte er et grundvilkår, der opstår, når noget i vores liv ikke stemmer overens med vores inderste drømme og værdier. Det kan være smerten ved at miste en elsket, smerten ved sygdom eller ganske enkelt den smerte, der aktiveres, når vi er i en sammenhæng, et parforhold, en arbejdsplads mm. som ikke længere resonerer med vores sande selv.

Smerten ved at måtte indse, at noget ikke længere er sandt for én, kan synes uudholdelig, hvorfor mange vælger at undertrykke den og istedet leve i en konstant, grå utilfredshed. En utilfredshed, der i længden kan føre til alverdens lidelser, misbrug og ubalancer. Forskellen på smerte og lidelse er, at lidelse er den permanente tilstand af utilfredshed, der opstår, når vi ikke tør møde smerten. Smerten derimod er nøglen til vores frihed.

Husk: “Lidelse er nødvendig, indtil vi indser, at den er unødvendig” - Eckhart Tolle

Selvom det kan føles overvældende at konfrontere smerte, er det ikke desto mindre, den eneste måde, hvorpå den kan transformeres. At rumme den i kærlighed for dermed, at blive sat fri.

Hvis du vil leve et autentisk liv i fuld integritet og frihed, et liv fyldt af kærlighed, livskraft, glæde og mening, så er der kun én vej.

Vejen ind.

Soffiah Psykoterapi er skabt med ønsket om at støtte mennesker på rejsen indad og hjem i hjertet. En rejse mod større bevidsthed, forbundethed og frihed til at være DIG - den du virkelig er og som det altid var meningen, du skulle være.

Terapien har fokus på at bevidstgøre og forvandle de barrierer, du har bygget omkring dit hjerte for at beskytte dig, for dermed at gen-forbinde dig med din dybe, indre visdom.

Sandheden findes i dig, du skal bare opdage det og ikke mindst opdage, at det ikke er hverken farligt, forkert eller skamfuldt at være dig - også selvom, det føltes sådan en gang.

Husk du er perfekt som du er og et nedbrud er i virkeligheden et gennembrud. Et gennembrud ind til det lys, der er dit sande selv, dit udgangspunkt og dit hjem.

Må kærligheden altid være dig,

Manookah Soffiah