“ FAR HISTORIER - fortællinger fra en tragikomisk barndom”

Manookah Soffiahs barndoms- og ungdomserindringer, ”Far-historier”, handler om, hvordan det er at vokse op som pige med sin alenefar. Der er tale om tragikomiske fortællinger fra Manookahs hverdag med en far, der egentlig ikke er gearet til at være i verden, men som alligevel gør sig sine helt, uortodokse egne anstrengelser. Bogen er yderst velskrevet og henvender sig til unge og voksne. Her er stof til eftertanke i lange baner, men i høj grad også til et godt grin. Bogen er på sin helt egen måde mesterlig. Dybt anbefalelsesværdig”.

-Lars Muhl, forfatter & mystiker

“Dine historier er lattermilde, ærlige og kærlige. Bogen efterlader en dyb følelse af accept og varme til alle os skøre og skæve eksistenser, der ikke passer ind i samfundets nuværende firkanter. Tak. Måtte alle mennesker rumme samme hjertelighed som dig”

-Malou Fenger, Healer

Jeg skrevet en lille bog om min farverige opvækst med en skør, kærlig og noget anderledes far.

I bogen deler jeg alle de urkomiske situationer, der var en del af hverdagen i barndomshjemmet i Charlottenlund. Situationer der på én og samme tid beskriver det tragiske i, når en voksen ikke er i stand til at tage ansvar og den humor og bagvedliggende kærlighed, der aldrig manglede.

Som barn af en far, der var alkoholiker, ved jeg hvor meget det kræver for alvor at gøre sig fri af fortidens svigt og forsvarsmekanismer. Det er ikke småting, men det kan lade sig gøre og forhåbentlig kan denne lille bog være med til sætte fokus på tabuet og bringe håb og smil, til alle, der befinder sig i en lignende situation.

Intentionen med bogen beskrives allerbedst i disse linier, som kom til mig, da jeg spurgte, hvad det var, den ville:

'Humor er kærlighed,

Med kærlighed kommer tilgivelse,

Først når du har tilgivet er du fri...'

'Far historier - fortællinger fra en tragikomisk barndom' kan købes via linket på:

Saxo publish

eller hos mig på Frederiksberg, så længe lager haves.

Alt overskud fra bogen går til TUBA, som gennem terapi og rådgivning hjælper børn af alkoholikere med at bryde den sociale arv.

I kærlighed,

Manookah